Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

onsdag den 29. juni 2016

Når man gør et fund - og lidt om kranier ......

pssst alligatorkraniet er fra Rue Verte i Grønnegade 
Jeg har rigtig længe ønsket mig et Beni Quarain tæppe fra Marokko, MEN jeg kom til at prioritere en trunkbag i python fra Marni i stedet, og så var det farvel til tæppet. Jeg har luret på det billigere alternativ fra Ellos, som er vist i et utal af boligblade, det er aldrig blevet til noget, nok fordi jeg ikke har den store tålmodighed ifht. netshops. Heldigvis for mig og mit hjem trillede jeg en dag forbi Elmegade på Nørrebro og HURRA HURRA - lige foran næsen på mig lå den skønneste interiørbutik, en butik lige efter min smag - og til priser, der er til at komme i nærheden af. Hos Fjord Interior i Elmegade lå dette helt vidunderlige tæppe og bare ventede på at komme hjem til MOI. Det er lavet af genbrugsmaterialer fra tekstilindustrien, kan vaskes, er dejligt blødt og tykt, fås i flere størrelse OG nu kommer det bedste - det koster sølle 800,- (ja ottehundrede !!!) kroner.  Jeg er vild med det ! Butikken er som sagt skøn, lækre ting til boligen både småting, service, lamper og tæpper, men også møbler, der kan bestilles hjem i forskellige kvaliteter. Min næste sofa (shyyyyyyy sig det ikke til den langskæggede) skal helt klart være derfra. Skynd jer i fjordinterior.dk



Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er vild med kranier - jeg synes, der er noget smukt grafisk over kranier - og så er der også noget melankolsk, der tiltaler min "dystre" side, den side, der elsker efterår, tåge og Leonard Cohen ...... dette alligatorkranie (med certifikat  - det er HELT lovligt - det går den langskæggede skovtrold nemlig meget op i) fik jeg i julegave for nogle år siden. Det er købt hos en af mine favoritbutikker  - nemlig Rue Verte i Grønnegade


....... et kranie fyldt med vodka - det er jo dobbelt godt :-) du kan købe det hos Chrystal head





Og så er der lige Bambi - jeg ved mange kvinder HADER jagtopsatser - ! jeg synes, de er skønne - og når nu ens mand går på jagt, så kan jeg kun på det kraftigste anbefale, at man som partner hurtigst muligt lærer at holde af jagtopsatser - integrer dem i hjemmet - først som sidst - de er super dekorative og du får en glad(ere) mand ...... men jeg må indrømme, at jeg er en smule træt af dyreryg efterhånden ...... ;-)

søndag den 26. juni 2016

Now the party is over ..... I am so tired .... Avalon Avalon

pssst .... svinet er fra pattegrise.dk
Så fik vi fejret den langskæggede med havefest for 75 mennesker - og det var et brag af en fest - lækreste mad (helstegt vildsvin og lam med tilbehør) fra pattegrise.dk. Et firma jeg kan anbefale på det varmeste. Deres kød er super lækkert og tilbehøret i særklasse godt - jeg fik flere forespørgsler fra vore gæster, om det var hjemmelavet - men nej - det er catering, men catering, når det er helt i top - og prisen er virkelig fair. Tak til alle vore gæster, som havde gjort sig umage - hver og en bidrog til en fantastisk stemning. Jeg elsker at have gæster - både små intime middage og større fester. Jeg er dårlig (som i elendig) til at lave mad, til gengæld hygger jeg mig gevaldigt med at sørge for, at omgivelserne er smukke at se på. Heldigvis har jeg skønne veninder, der er små genier til at lave mad, og som jeg trækker på i stor stil - når der inviteres. Alternativt bruger jeg semi-take-away og holder mig til simple retter, der ikke KAN gå galt - ej heller for Guldager. Så er du en tumpe til at lave mad ligesom jeg, så keep it simple og "snyd" dig  til resten. Her kan jeg anbefale amandusost. dk i Charlottenlund. Her kan du "snyde" dig til alt muligt lækkert "hjemmelavet".

Vi holdt festen i et partytelt - jeg hader partytelte ! de er så grimme, at jeg får ondt i øjnene - men de er praktiske og ikke nær så dyre som eks. et beduinertelt, som vi før har lejet. Udfordringen var derfor et ikke særligt smukt telt - men jeg synes, det lykkedes ret godt alligevel. Med hvide stofduge og hvide bloklys, og små fyrfadsstager lavet af birkestammer kommer man langt. Jeg valgte at pynte bordene med buketter a la markblomster/grøftekant, da vi bor tæt på skoven. Ukrudt, skvalderkål, grene fra skoven i kombination med billige blomster i bunter fra Blomster Bjarne i Hellerup gjorde tricket. Jeg fik lavet 7 store buketter for små 500,- kr.

...... og så var det cool,, at nogle af vore motoriserede gæster valgte at slå teltlejr i baghaven - det var bare hyggeligt at mødes til kaffe i haven iført meget små øjne og ondt i håret.....


torsdag den 23. juni 2016

Så bliver der ikke mere badeværelse i denne omgang ...........

psst  de skønne lamper er fra Beau Marche
Så kom de to gamle kakler op, jeg købte for 5 Euro på et loppemarked i Lissabon, spejlet blev malet med sort skiblak, og de gamle lamper udskiftet med de her to skønne, jeg længe har luret på hos Beau Marche - i.ø. en af mine favorit interiorbutikker i København - og så gør det jo ikke noget, at de samtidig har den mest charmerende lille café i baggården. Der sidder jeg tit og får mit "Pariser-fix" med en chevre chaud og et glas af deres meget, meget dejlige rosé.    Og nu slutter projekt badeværelse for denne gang, der mangler stadig nogle småting, MEN jeg skal a.s.a.p. til København i dag og hente fødselsdagsgave til den langskæggede, kaninpigekostumer (følg med her på bloggen) OG måske, som -  i det er ikke utænkeligt - lure på et par nye stiletter .... (lure må man altid - og Kassandra har trods alt udsalg ........) .... GISP

onsdag den 22. juni 2016

Mens jeg venter på fliseklæben tørrer ........


.... er jeg lige smuttet en tur på - GISP - planteskole (bemærk PLANTESKOLE og IKKE et af de der gyselige havecentre)- sådan en har jeg ikke været på siden min barndom. Jeg elsker smukke vildtvoksende haver fyldt med duftende klatreroser og stauder i dæmpede afstemte farver ---- desværre har jeg aldrig lidt af grønne fingre, så mit første og eneste forsøg på at anlægge et "vildtvoksende bed", (som i min fantasi skulle komme til at ligne noget taget ud fra House & Garden) endte med at være et område på ca. 3 x 3 meter primært bevokset med brændenælder og skvalderkål - så jeg gav op og slog mig på kurve og krukker. Inspireret af en tur i Tivoli i sidste uge måtte jeg eje en kæmpe digitalis - jeg synes, den blomst er noget af det smukkeste - den er fyldt med eventyr, poesi og også lidt mystik. En kæmpe plante kostede sølle 99,- kr. - så skaden er ikke så stor, hvis mine grønne fingre stadig ikke er grønne - men indtil videre glæder jeg mig over synet.  PS: må indrømme, jeg under besøget på planteskolen, pludselig kom i kontakt med min indre haveentusiast - anede ikke jeg havde en sådan - men out of the blue så jeg mig selv iført morgensol, stråhat og kurv over armen igang med at nippe roser ..... WTF !???

tirsdag den 21. juni 2016

Projekt badeværelse ..... på 0 budget




psst - den fede papirspose er fra sirlig.dk

Jeg er i gang med at shine badeværelset lidt op - men budgettet siger desværre noget nær NUL kroner, så jeg havde udfordringen at holde mig inden for et budget på max. 1000,- kr.  Første etape var at male vægge og loft hvidt - døren er i forvejen malet med tavlelak. Den langskæggede har savet planker til (de har ligget til tørre i over et år, så de ikke "slår sig", og hovedparten skal på sigt  bruges til et fedt plankebord - men jeg fik lov at bruge to planker til hylder.) De er sat op med ganske simple vinkeljern til 30 kr. per par.  De har fået en gang mat lak, så de er rengøringsvenlige.   I morgen står den på opsætning af et par vintagefliser, jeg har købt for 5 Euro på et loppemarked i Lissabon, opsætning af nye lamper  fra Beau Marche og maling af det gamle spejl  - jeg lægger billeder op i morgen. Indtil videre er jeg ret tilfreds med resultatet. ;-)

mandag den 20. juni 2016

I skoven skulle være gilde .....

pssst ... solbrillerne er fra Celine, pels fra Saks Potts - skægget er Henriks eget

Den langskæggede rammer det store 5-tal, og derfor står den kommende uge i fødselsdagens tegn. Vi holder fest i skoven for 70 mennesker - og selv om maden kommer udefra, vildsvin og lam, så er sådan et arrangement alligevel en udfordring - specielt når man som jeg er lidt af en æstetiker-nørd & når man (læs jeg) oven i får den "geniale" idé, at badeværelset skal males og redekoreres, gæsteværelse shines op og hele hytten gøres hovedrent . Og så var der lige det med havens kurve og krukker (GISP - grønne fingre får jeg aldrig) samt holde et vågent øje med de to flapører, at de venligst KUN skider i skoven og IKKE på græsplænen - godt jeg har en smule damp !