tirsdag den 8. november 2016
Lidt tidligt ude - men Julen nærmer sig jo - og et lille juletræ må der til ........
Tiden går ..... og lige om lidt er det 1. december - just saying !
Jeg har været et svip forbi den skønne butik Rabens Saloner - skulle bare have en shampoo - men så hoppede der lige et lille helt skønt keramik juletræ med op i kurven .... suk ! en klassiker !(for mig i hvert fald) - lidt lige som når, man bare lige skal i Netto efter en liter mælk - og så vupti ser man sig selv slæbende på to af de STORE bæreposer ! tsk tsk
Jeg er generelt forelsket i Rabens Saloner - deres univers er så æstetisk, varmt, bohemet, "skramlet" - og jeg elsker det hele - men specielt deres interiør. Deres butik på Gl.Mønt er et must at besøge, når man er i København. På 1. sal har de udvidet med en beauty afdeling - de lækreste produkter til hud og hår samt dufte - alt uden "væmmelige" tilsætningstoffer.
Jeg havde set Birgitte Rabens Olriks bud på et julebord i seneste nummer af Bo Bedre, hvor hun dækker op med keramik-juletræer. Desværre rakte Dankortet ikke til et af de store - men et lille et kom med hjem - og man kan jo altid starte en samling. Jeg synes virkelig, det er fint og anderledes.
Et lille keramik-juletræ må dertil ..... og jeg skal helt sikkert have et lyst også ..... tsk tsk
Jeg bliver nok aldrig typen, der går amok i røde bånd og nisselandskaber - hvad angår julepynt er jeg til dystre farver, det rustikke, det vinterlige .......
Mit juletræ fra sidste år lavet af gamle cykeldæk, og de skønne fyrfadsstager, som den ikke så langskæggede har lavet til mig .....
Lavgrene - smukke i al deres enkelhed.
Rabens Saloner her forstået begrebet "købsoplevelse" - jeg elsker, at man får sine ting "pakket" ind i den skønne lille stofpose .... det gør bare det hele lidt mere lækkert - stor cadeau for det !
Skøn indpakning .....
I det nye år skal hele 1. salen i det lille gule hus gennem en større make-over - og jeg drømmer om disse madrasser til mit gæsteværelse .....
Lækre farver og smukt ....
Skynd dig at kigge forbi Rabens Saloner, Møntergade 19, Kbh. K - du kan ikke undgå andet end at blive inspireret af deres unikke univers.
Kærligst Sussie
Send en kommentar