Bliver man LIDT mindre ulykkelig i et par lækre støvler ?????

Klicheerne står i kø omkring emnet følelser kontra materielle ting.......

"Lykken kan ikke købes for gods eller guld" ...... "Man bliver ikke lykkeligere af ting" .... "Det er ikke det ydre, men det indre, der tæller" ..... og ja, det er der selvfølgeligt noget rigtig i MEN - jeg vil stadig vove den påstand, at man rent faktisk kan blive lidt mindre ulykkelig i f.eks. et par lækre støvler.  Jeg er overbevist om, at de ting, vi vælger at omgive os med i langt større grad end vi er bevidste om, påvirker vores sindstilstand. Der er vel gode grunde til, at moderne hospitaler har kunst som en integreret del af byggeriet ? - at patienter, der får lov at bruge deres eget private tøj i stedet for det uklædelige hospitalstøj, kommer sig hurtigere ? at rekreation for både fysiske og psykiske skavanker altid lægges i smukke omgivelser med stærkt fokus på det visuelle ? Selvværd og selvrespekt hænger i høj grad også sammen med det at føle sig godt tilpas med sit ydre. Jeg tror bestemt, at man et stykke ad vejen, kan heale sig selv ved at fokusere på de smukke ting, der er i ens liv og give sig selv lov til at glæde sig over dem.  Selvfølgelig kommer menneskelige relationer, kærlighed til familie og venner altid på en første plads ifht. prioritering;  MEN de små ting, værdien af at kunne glæde sig over de smukke ting, man har valgt at omgive sig med, synes jeg ikke, man skal undervurdere.

Mine tanker omkring det at være lidt mindre ulykkelig blev sat i gang, da min vidunderlige veninde, som p.t. gennemgår en mega livskrise både på det personlige men også jobmæssige plan, postede et billede af sine Isabel Marent støvler på Instagram og skrev " Når Livet er noget totalt lort, er det da altid noget, at man har pæne støvler" ..... Den sætning faldt mange for brystet og blev opfattet som dybt overfladisk. Jeg opfattede den som selvopretholdelsesdrift og et forsøg på at fokusere på noget smukt og positivt - og ja bevar's det er materielle ting - men jeg kan følge hende 100 %. - der er altså en grund til, at værelser med udsigt er dyrere end dem, hvor udsigten er til en grå baggård ! Vi påvirkes af det visuelle.  "Klæder skaber folk" - og ja klæder skaber også et mindset. Materielle ting, hvad enten det er påklædning eller de ting, vi vælger at indrette vores hjem med, er et parameter, vi kan justere på. Hvem bliver ikke (lidt) gladere af en smuk buket blomster i sit hjem ?
Min fodterapeut tilbyder sine ældre kunder, der ikke selv orker eller rent fysisk kan, at lakere deres tånegle. Det er blevet en kæmpe succes. Ældre damer, hvis liv ikke altid er en dans på roser ifht. de mange skavanker, der har sneget sig ind, er lidt mindre triste, når de forlader klinikken med nylakerede tånegle !

Jeg kan kun opfordre til keep up the good spirit - er du trist, træt, mismodig, så gør det, du skal og bør gøre (her tænker jeg søg læge, professionel hjælp etc.) MEN husk, at du selv kan gøre noget også. Du kan "lakere dine tånegle og tage et par fede støvler på" ...... indsæt selv, hvad der gør DIG i lidt bedre humør.

Karen Blixen ................en kæmpe inspirationskilde på mange områder  - gør dig selv den tjeneste at genlæse hendes fortællinger - og læs evt. de biografier, der findes om hende.  Jeg elsker det her billede, hun er dødsyg af kviksølvsforgiftning efter hendes behandlinger for syfilis - men hun "keeper i sandhed up the good spirit" - Jeg er overbevist, om at Karen Blixens "forfængelighed" holdt hende oppe mentalt. Go for it!

Dødsyg - men i den grad i live !

..... og nu vi er ved sko og det med at være lidt mindre ulykkelig ...... husk dem her:

Søren Kierkegaard skrev:

”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” - ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.” 


 ... og ja stiletter og smukke støvler og lækre sutsko er fedt at have - men gå/løbesko må der til .... motion er en liese for triste tanker - sæt igang.

Det var Guldagers terapi.

Kærligst Sussie