Jeg får syet mine leggings efter mål hos dygtige Susanne Rohrmann - som i.ø. også har syet mine smukke pelse. Jeg elsker Rohrmanns univers - æstetikken, håndværket, atmosfæren i de smukke lokaler, gemt ad vejen på 1. sal , hvor kun det lille bitte diskrete skilt ved dørklokken fortæller, at her bor "Rohrmann". Dygtige, kreative sjæle lever fortrinligt af mund-til-mund anbefalinger.
En fordel, udover at få syet efter mål, er, at når jeg har gået ca. 3-4 uger i mine leggings har skindet givet sig, og jeg kan lige smutte forbi Rohrmann og få dem rettet til, så de sidder helt perfekt. Whats not to like. Jeg er sikker på, at jeg en skønne dag triller ind på plejehjemmet iført læderleggings fra Rohrmann.:-)
Du finder dygtige Rohrmann her.
Lækre skind i lige så lækre farver .......
Det med at finde sin signaturpåklædning er en lettelse, det giver ro og så er det oven i købet en fornuftig "investering". Personligt slipper jeg for at tænke ret meget over, hvad jeg skal tage på. Jeg dresser mine leggings op og ned, og det skal være MEGET varmt før jeg ikke har dem på.
Andre, der har fundet deres signaturpåklædning er eks. (uden sammenligning i.ø. !!!!): Karl Lagerfeld, Kate Moss, Iris Apfel, Angela Merkel, Mao, Dronning Elizabeth, Coco Chanel, Birgitte Bardot. De har fundet/fandt deres "signatur" og dresser så op eller ned på grundbeklædningen (måske lige med undtagelse af Mao ....) . Hvad er din signatur ?
Psssst: Lige klods på Rohrmann ligger min lille yndlingscafe/interiørbutik Beau Marche, hvor jeg altid suser ned og lurer lidt (og som regel ryger der et eller andet hyggeligt med hjem), naturligvis efter at have drukket et af deres i særklasse dejlige glas rosé og nydt en burrata eller salat chevre chaud. Denne gang var det to skønne fajancetallerkener ...........så smukke at mikse med mit andet porcelæn. Jeg elsker det sted ... en lille bid Paris i Kbh.
Du finder Beau Marche her
PS: Et par læderleggings i det lækreste stretchskind syet efter mål fås fra 5.800,- . Det er - for mit vedkommende - billigt, hvis man laver en simpel cost-benefit udregning på dem.
PPS: Inspireret af farven på mine nye tallerkener, drømmer jeg om at få syet en pels i toscana lam hos Rohrmann i denne her skønne pudderfarve ..... jeg er vild med den, og den ER skrevet i Guldagers Ønskebog.
smukkeste pudderfarve - Toscana lam - set hos Rohrmann - jeg må eje en pels til efteråret |
Kærligst Sussie