En lille pause i Paris ...... det er hårdt at bive mormor

Efter en mega begivenhedsrig uge med Sylvesters fødsel som det absolutte højdepunkt,  en helt fantastisk oplevelse, men også nok det hårdeste, jeg har oplevet følelsesmæssigt - trængte jeg til en lille luksus-pause - og hvad er mere oplagt (for mig) end en smuttur til mit elskede Paris.

Week-enden i Paris havde jeg faktisk planlagt for laaaaaang tid siden og var oprindeligt tænkt som en Guldager-alene-i-Paris-tur. Lige så glad jeg er for selskab lige så meget behov har jeg for fred, ro og alenetid MEN sådan blev det ikke denne gang. Til gengæld blev det til nogle skønne timer i Byernes By i selskab med 3 veninder, som var taget derned i forvejen.. Jeg havde booket værelse på Hotel Regina, som ligger klods på Louvre. Et smukt gammelt hotel og for nyligt renoveret med stor respekt for husets sjæl.

Jeg ankom fredag eftermiddag - og havde booket bord på Hotel du Nord (som ikke er og aldrig har været et hotel). Jeg har været der flere gange, stuvende fuldt, skøn stemning  og lækker mad. Så frem til at fejre min fødselsdag der - og hold nu op , hvor blev jeg/vi skuffet !. Halvtom restaurant på trods af fredag aften kl. 21., mad på det jævne, drinks der var værre end på det jævne og ligegyldig, langsommelig betjening. ØV - med øv på. Der kommer jeg ikke mere ! Heldigvis havde veninderne været forbi mit hotelværelse med en flaske Moët ....det hævede niveauet for aftenen ......

Hotel Costes skuffede til gengæld ikke - søndag efter loppemarked stod den på frokost på mit all time favorite hotel - jeg ELSKER ALT ved det hotel (og i.ø. også "lillesøsteren" Hotel Bourg Tibourg). Interiøret, der er stylet til perfektion ned i mindste detalje, den krydrede duft fra de mange stearinlys, (et must at købe med hjem, og jeg gør det hver gang !) de vidunderlige, gigantiske rosenbuketter, den dekadente stemning, de über stylede tjenere, der suser rundt på 12 cm høje stiletter, og ikke at forglemme maden - let, lækkert, delikat og en nydelse for såvel gane som øje.

En ting man skal vide - og det er take it or leave it - på Hotel Costes får du svært ved at få bord:
- med mindre du har booket mindst dagen før
- og HAR du booket, men vælger at ankomme  iført "skandinavisk afslappet turist look" som eksempelvis  Fjællræven rygsæk i kombination med udtrådte sneakers og en "praktisk" jakke af udefinerbar oprindelse samt evt. toppet med et par solbriller, der var moderne for ca. 15 år siden, så vil du med statsgaranti blive henvist til et bord ude i kanten af gårdhaven i det allerfjerneste hjørne, den langbenede servitrice overhovedet kan finde.

Sådan er det !- og det kan man så diskutere om er i orden eller ej -  Hotel Costes er æstetikkens højborg, og det gælder også for det klientel, man ønsker at tildele en plads i solen i bogstaveligste forstand. Personligt synes jeg, det er super cool, at man ønsker at holde en standard blandt gæsterne, der matcher interiør og spisekort. Jeg nyder at iagttage mine medgæster, der har gjort sig umage.

Vanen tro lagde jeg vejen forbi det lille hyggelige og meget autentiske loppemarked i Vanves. Fandt lidt ny keramik og en nuttet krukke i noget marmor/albast-agtigt materiale. Så fine.

What else ?

tja, bum bum .......

Hos Goyard var det meningen, jeg skulle købe et halsbånd til Holly - "desværre" var det udsolgt i hendes størrelse - så det bliver næste gang.

 Jeg synes dog ikke, jeg skulle gå forgæves (host host) og "kom" derfor til at købe denne skønne shopper.....

Jeg er fascineret af Goyard - også kendt som det "hemmlige" modehus. Mærket er nærmest ukendt i Danmark - måske fordi Goyard ikke annoncerer - overhovedet, ikke kan købes på nettet og kun har ca. 10 forretninger fordelt i hele verden. Huset Goyard er ca. 1 år ældre end Louis Vuitton. At handle hos Goyard er en oplevelse. Butikken er gammeldags, stemningen tenderende  til den højtidelige side dog uden  at være snobbet, her emmer af historie, håndværkstraditioner, kvalitet og en smule dekadence - og dét køber jeg også en bid af sammen med tasken. Love it.

Psssst: Goyard ligger i den dyre ende - og det kan betale sig at købe deres produkter i Paris - min shopper koster eks. i NYC det dobbelt af, hvad jeg gav for den i Paris.

Psssstttttt: Hos Goyard må du ikke købe 2 ens tasker.  Da jeg skulle betale min shopper, kunne man i kartoteket se, at jeg i november havde købt en præcis mangen til (ja til en veninde !) - det var sagen uvedkommende, så i første omgang blev jeg nægtet at købe min shopper. Heldigvis blev jeg reddet af en venlig ekspedient, der forbarmede sig over mig. Han kunne åbenbart se desperationen og skuffelsen brede sig over mit ansigt. Tak til den rare mand !

Alt i alt en dejlig komprimeret week-end i Paris - og med smil på læben ved tanken om min nye status som mormor. Glæder mig til en dag at vise Sylvester min yndlingsby.

Kærligst Sussie

En kliché - men en kæmpe sandhed......

........

Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang ........

Ja det bliver lidt højstemt - Brorsons salme "Dejlig er Jorden" - (den er skøn i Gasolins udgave) - ikke desto mindre beskriver de 3 linier ganske godt, hvordan jeg har det ! - Jeg er blevet MORMOR - til den skønneste lille dreng, Sylvester. Der er millioner af mormødre og millioner af kvinder to be -  men for mig er det helt unikt, fantastisk, rørende, overvældende og nærmest ubeskriveligt. 

Min datter gav mig den kæmpe gave at spørge, om jeg ville være med til fødslen. At få lov at være hos min datter i de 30 timer, fødslen tog og slutteligt få lov at se Sylvester komme til Verden, er det hårdeste, jeg har oplevet følelsesmæssigt. At stå på sidelinien og se sit eget barn SÅ smerteforpint, se hende kæmpe, give alt hvad hun havde i sig, være tæt på at kollapse, og slutteligt se hendes lykke, da Sylvester endelig kommer til verden, se hende ligge fredfyldt med ham på maven - det er en følelsesmæssigt rutchebanetur af de helt store - og jeg ville ikke have været den foruden.  Jeg er evigt taknemmelig. At se ens eget barn give liv til et lille nyt menneske - det bliver altså ikke større i min verden. 

- og hold nu op, hvor mange tanker og følelser der ruller igennem ens sind og hjerte. En fødsel ER et lille mirakel - en kliché javel - men at have fulgt Sylvester fra han var 2 streger på en graviditetstest, over hjerteblink, til "model lille vingummibamse" og 3D skanning, hvor vi fik lidt mere end et sneak peak af ham,  og til han langt om længe ligger sprællevende og ammer hos sin mor - det ER et mirakel. 

Jeg skal ikke kloge mig på Livet og Døden - alligevel kan jeg ikke lade være at tænke - hvor kommer han fra, og hvor skal han hen ? Hvor kommer jeg fra ? og hvor skal jeg hen ?  En ting er dog sikkert, så længe jeg er her sammen med den lille fister, skal vi hygge os max., han skal have kærlighed og tryghed i rå mængder, vi skal lære hinanden at kende, og jeg håber at få lov at vise ham al den skønhed, der findes i Verden og værne og beskytte ham, så godt jeg kan, mod al det knapt så skønne, der også findes derude. 

5 minutter gammel ....

10 dage gammel - jeg måtte lige forbi ham i dag og nusse lidt med ham. Og - ja det lyder sentimentalt - men når jeg sidder dér med ham i mine arme, og han lukker øjnene op, og jeg fornemmer det lille selvstændige menneske, han er, så svimler det altså lidt for mig. En anelse vemod sniger sig også ind over - et nyt liv - en ny generation - men samtidig en lille reminder om, at Livet begynder OG Livet slutter - hvilket bringer mig tilbage til min gamle kæphest - NYD NU LIVET FULDT UD - HER OG NU! 

Jeg er vild med at være mormor - en hel ny æra - med lille vidunderlige Sylvester. 

Velkommen til Verden lille dreng. 

Kærligst Sussie