Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang ........
Ja det bliver lidt højstemt - Brorsons salme "Dejlig er Jorden" - (den er skøn i Gasolins udgave) - ikke desto mindre beskriver de 3 linier ganske godt, hvordan jeg har det ! - Jeg er blevet MORMOR - til den skønneste lille dreng, Sylvester. Der er millioner af mormødre og millioner af kvinder to be - men for mig er det helt unikt, fantastisk, rørende, overvældende og nærmest ubeskriveligt.
Min datter gav mig den kæmpe gave at spørge, om jeg ville være med til fødslen. At få lov at være hos min datter i de 30 timer, fødslen tog og slutteligt få lov at se Sylvester komme til Verden, er det hårdeste, jeg har oplevet følelsesmæssigt. At stå på sidelinien og se sit eget barn SÅ smerteforpint, se hende kæmpe, give alt hvad hun havde i sig, være tæt på at kollapse, og slutteligt se hendes lykke, da Sylvester endelig kommer til verden, se hende ligge fredfyldt med ham på maven - det er en følelsesmæssigt rutchebanetur af de helt store - og jeg ville ikke have været den foruden. Jeg er evigt taknemmelig. At se ens eget barn give liv til et lille nyt menneske - det bliver altså ikke større i min verden.
- og hold nu op, hvor mange tanker og følelser der ruller igennem ens sind og hjerte. En fødsel ER et lille mirakel - en kliché javel - men at have fulgt Sylvester fra han var 2 streger på en graviditetstest, over hjerteblink, til "model lille vingummibamse" og 3D skanning, hvor vi fik lidt mere end et sneak peak af ham, og til han langt om længe ligger sprællevende og ammer hos sin mor - det ER et mirakel.
Jeg skal ikke kloge mig på Livet og Døden - alligevel kan jeg ikke lade være at tænke - hvor kommer han fra, og hvor skal han hen ? Hvor kommer jeg fra ? og hvor skal jeg hen ? En ting er dog sikkert, så længe jeg er her sammen med den lille fister, skal vi hygge os max., han skal have kærlighed og tryghed i rå mængder, vi skal lære hinanden at kende, og jeg håber at få lov at vise ham al den skønhed, der findes i Verden og værne og beskytte ham, så godt jeg kan, mod al det knapt så skønne, der også findes derude.
5 minutter gammel ....
10 dage gammel - jeg måtte lige forbi ham i dag og nusse lidt med ham. Og - ja det lyder sentimentalt - men når jeg sidder dér med ham i mine arme, og han lukker øjnene op, og jeg fornemmer det lille selvstændige menneske, han er, så svimler det altså lidt for mig. En anelse vemod sniger sig også ind over - et nyt liv - en ny generation - men samtidig en lille reminder om, at Livet begynder OG Livet slutter - hvilket bringer mig tilbage til min gamle kæphest - NYD NU LIVET FULDT UD - HER OG NU!
Jeg er vild med at være mormor - en hel ny æra - med lille vidunderlige Sylvester.
Velkommen til Verden lille dreng.
Kærligst Sussie
Send en kommentar