Kald mig bare ligusterfascist (nu er det så bøgehæk - tomato/tomato) og jeg ihukommer CV Jørgensens tekst til "Costa del Sol" - MEN jeg bliver nødt til at fokusere på det nære liv, mit eget liv, den sfære, der er lige rundt om mig, og som betyder allermest - min familie og mine venner - jeg kan simpelthen ikke rumme hele Verden lige nu og alles meninger om alting. Jeg kan ikke redde hele verden ! - det jeg kan er at FORSØGE at opføre mig ordentligt - forsøge at leve efter Jesu ord i Lukasevangeliet kap. 6 - (genlæs gerne) - essensen er: gør mod andre, som du ønsker de skal gøre mod dig. Så kan jeg i det daglige tænke mig om, købe økologisk, sortere mit affald, bruge mine strikkede karklude og tænke over madspild. Vi er helt nede i de små marginaler - og det er bedst for mig lige nu! Jeg bliver stresset af at skulle forholde mig til alles meninger om dit og dat og faktisk også at føle et pres over selv at skulle redegøre for mine egne.
Jeg lukker mig om mig selv og min egen lille intim sfære. Hurra for at andre orker de store sværdslag dag efter dag - og må den useriøse, perfide debat dø en hurtig død - tak.
Jeg bliver glad helt ind i sjælen over min familie, mine flapører, mine smukke ting, mit skramlede hjem i det lille gule hus, skoven i baghaven, svaleunger i reden i udhuset, en lathyrus, der har sået sig selv, udsigten til sommerferie lige om lidt. Verden brænder rundt omkring - ja - jeg kan ikke slukke alle brande, men jeg kan hver dag forsøge i det små at være et ordentligt menneske og håbe på en positiv dominoeffekt.
Glæde er: Lille nuttede Sylvester .....
Flapørerne .....
En selvsået lathyrus - bare fordi den kan ... vidunderligt ....
Svaleunger igen i år .... elsker svalen - selvom den skider udover alting :-(
Glæde er også ...............
Nye leggings fra Susanne Rohrmann - og en lille beauty box fra Louis V.
Fineste jakke fra Malene Birger og taske fra JWAnderson
Jakke fra Tales of Rebels .....
Jeg elsker min familie, mine venner, mine flapører og glædes over smukke ting .............hold fokus på det der gør dig glad, og gør en forskel, der hvor du kan og orker !
Kærligst Sussie