I går fyldte min datter 30 - og jeg husker det selvfølgelig, som var det i går, den smukke, smukke efterårsdag jeg checkede ind på Rigshospitalet og få timer efter lå med den dejligste lille pige i mine arme.
Selvfølgelig fik min datter også det obligatoriske spørgsmål: "Nå hvordan er det så at fylde 30 ?" - egentligt et lidt mærkeligt spørgsmål - hvad er det egentligt, du spørger om ? og implicit i spørgsmålet lurer spørgerens egen ængstelse ved at blive ældre - måske - jeg ved det ikke. Vi har en retorik omkring alder - skarpe hjørner (gisp og gru), vi får lykønskninger når vi fylder 40,50,60 ...... etc. med "tillykke med de 29" etc. etc. - hvorfor ? som om vi er lidt berøringsangste overfor den der alder.
Min datters svar glædede mig helt ned i storetæerne: "Det er SKØNT at blive 30 - for jeg er lige der, hvor jeg skal være" - i det svar ligger en ro og en glæde dels over at være kommet så langt og dels over at være landet lige der, hvor man føler det helt rigtigt.
Det svar tyggede jeg lige lidt på ! - for - jo ind i mellem ville jeg da ønske, jeg var både 10 og 20 år yngre - og så alligevel ikke. Livet er som bekendt ikke en destination men en rejse - og mest af alt er Livet her- og-nu ! Ingen af os kan undgå at slå kolbøller og fare vild - heller ikke min skønne datter, hun har ved Gud slået mange kolbøtter og faret vild mange gange, for hun er et lige så impulsivt menneske, som sin mor - og i høj grad styret af sine følelser og her-og-nu-mavefornemmelse - MEN vi lander altid på fødderne igen og finder vej. Jeg synes, man skal tillade sig selv at slå kolbøtter og fare vild - for ellers finder man ikke "lige der, hvor man skal være". Det er muligt, at man i morgen eller næste år eller om 10 år synes, man skal være et andet sted - og så gælder det om at have modet til at rykke sig og tilliden til, at ens mavefornemmelse er rigtig. Den gamle kliche om, at det, man fortryder er det, man IKKE gjorde, holder stik.
Jeg håber, jeg kan holde kursen - jeg håber, min datter kan holde kursen - og blive ved med at være lige der, hvor det føles helt rigtigt. Det er muligt, ikke alle parametre er 100 % i skabet, men hvis ens grundlæggende værdier er på plads - ja, så tenderer det nærmest en slags velsignelse.
Jeg øver mig hver dag på at leve Livet - at være til stede i nuet - at mærke efter (jeg hader den formulering, men kan ikke lige finde på andet), om jeg er det rette sted eller, om kursen skal justeres.
Jeg håber, når jeg engang bliver forhåbentligt meget meget gammel, og jeg bliver spurgt - hvordan er det så at blive MANGE år gammel? - at jeg kan svare " det er SKØNT, at blive MANGE år gammel, for jeg er lige der, hvor jeg skal være".
Tillykke med de 30 år Sophie - elsker dig !
Kærligst
Mor/Sussie
Send en kommentar