Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

tirsdag den 5. december 2017

I💓NY ......................



NYC - The big Apple - The city that never sleeps, kært barn o.s.v. ............ NYC en af mine absolut favoritbyer. De sidste mange år har jeg været så privilegeret at besøge byen mindst 1 gang om året. Jeg elsker den by mere og mere for hver gang. Forhåbentlig bliver 2018 året, hvor jeg får udarbejdet mine rejseguides blandt andet til NYC - men indtil det sker, er du velkommen til at kontakte mig for rejsetips - "New York a la Guldager", hvis du er så heldig at skulle besøge byen.

Denne gang bød turen på Thanksgivningmiddag på skønne Minetta Tavern (Michelin- 1*) - udefra et lidt undseeligt sted, men indenfor SKØNT interiør, stemning og ditto mad. Altid fully booked, så reservation er nødvendig. Du kan læse mere her.



NYC slut november/først december er lidt et eventyr - julestemningen har så småt indfundet sig lige i kølvandet på Thanksgivning - 5th Avenue er SÅ klar til jul, Frelsens Hær er på banen på hvert et gadehjørne og Black Friday kan få ethvert kreditkort til at gnistre. Der er skøjtebane, juletræer, lys og glimmer ved Rockefeller Center - præcis som vi har set det utallige gange på film.


Saks' 5th. Avenue .....Merry Christmas

Denne gang besøgte jeg blandt andet to vidt forskellige steder - skønne hver for sig og bestemt i hver sin ende af skalaen.


Le Cou Cou - 138 Lafayette St. - jeg elsker ALT ved det sted !



Alt er delikat, smukt, æstetisk, gennemtænkt, dekadent - fuldstændigt vidunderligt. Personalet er oven i købet mere end venlige og imødekommende - intet snobberi her. Maden er fransk inspireret og skøn! Alting emmer af skønhed, livsnyderi, the good life, øjet får ro, sjælen fred.


Et MUST at besøge - bordbestilling absolut nødvendigt. Du kan læse mere her. Husk at dreje om hjørnet ned af Howard St., lige rundt hjørnet ligger det smukke hotel 11 Howard, indrettet af den danske tegnestue Space - nap en drink i baren - der er vidunderligt. I forlængelse af lobbyen ligger Studio Oliver Gustav - Oliver Gustavs fantastiske interiør butik - et besøg værd !

Studio Oliver Gustav NYC 

Rick Owens smukke, smukke kæmpestore butik ligger skåt overfor - og kan altid få mit gamle luksus-punk-rocker hjerte til at slå et ekstra slag. I det hele taget er Howard Street spækket med lækre butikker.

Rick Owens


I den anden ende af skalen faldt jeg over denne autentiske dinner.



...næsten som på film - mangler bare en livstræt Al Pacino henne i hjørnet 

Det bliver ikke mere ærkeamerikansk - autentisk og vildt charmerende. Portionerne er STORE, kolbekaffen model "refill" og MASSER af Heinz ketchup. Samtlige servitricer ligner nogen, der kunne hedde Doris, og alle som en slutter de hver eneste sætning med et drævent "honey eller darling". Det er umuligt at gå sulten derfra og så endda til yderst fornuftige priser.
Du kan læse mere her.

NYC er kontrasternes by - den er skramlet, nedkørt, autentisk, smuk, grim, energisk, og jeg bliver aldrig færdig med den. NYC har en energi og en æstetik, der gør mig høj, og mine batterier bliver SÅ opladede af at være der.

Book en tur - NU !

New York, New York
Start spreading the news
You're leaving today
I want to be a part of it, New York, New York
Your vagabond shoes, they are longing to stray
And steps around the heart of it, New York, New York
I wanna wake up in a city, that doesn't sleep
And find your king of the hill, top of the heap

Kh. Sussie 

Send en kommentar