6 dage som influenzaramt - så får man drukket noget te, spist nogle Panodiler - og tænkt nogle tanker; blandt andet om det at være syg og have det rigtig, rigtig skidt - se blogindlæg om det - men også tanker omkring venskaber.
Venskaber er mange ting. Der er dybe venskaber, overfladiske venskaber (er det så venskab ? - og ikke snarere bekendtskab ?), lange venskaber, korte venskaber, spirende venskaber, venskaber på vej til at visne, venskaber styret af autopilot, relationer forklædt som venskaber ......
Som sagt har jeg tænkt tanker om venskaber, mens jeg har ligget og stirret op i loftet iført feber og kulderystelser.
Er et godt og tæt venskab betinget af, at man ses ofte ? - Næ ....
Bygger et godt og tæt venskab på "noget for noget" på den egoistiske måde ? Næ ....
Er et godt og tæt venskab knyttet til længden af venskabet: Næ....
Er et godt og tæt venskab bundet op på "give and take" ? Ja ... men ikke nødvendigvis fifty/fifty
Er oprigtig interesse i den anden part et must ? Ja ....
Er loyalitet og fortrolighed en forudsætning for et godt og ægte venskab? Ja ....
Bør og skal man som en ægte ven ind i mellem sætte sig selv og sine egne interesser til side for den anden part? Ja ....
Skal man kontinuerligt øve sig i at være en god ven og være alert omkring det? Ja ....
Koster et venskab noget: Ja .... (og det kan gælde både følelser, tid OG penge, selv om det sidste er nærmest tabu)
Og der på mit eget lille, private "castrum doloris" blev jeg ramt både af en vis tristhed, en vis forundring og en vis selverkendelse. For jo, jeg har venner i min kreds, jeg føler, jeg har svigtet - måske de føler det samme ? Hvem ved ? - i hvert fald har jeg besluttet at lave om på det - for det er venskaber, jeg værdsætter højt - men desværre - af mange årsager - ikke har fået vandet og gødet - jeg håber inderligt, der endnu er tid til at rette op på det. For jeg ved i mit hjerte, at de mennesker har en helt særlig plads hos mig, og at kaste deres venskaber bort i tankeløshed og dagligdagens trummerum vil da være det største spild! Venskaber SKAL vandes og gødes for at gro - og venskabers fundamenter ER bygget på en vis grad af "give and take".
Måske skyldes det min egen selvynk, liggende der med feber, kulderystelser og fedtet hår, men ærligt lige ud af posen - pludselig kom også en lille tristhed snigende. Der er sgu da nogen, der "glemmer at vande mig" - der var det igen, det der -"give and take" - og vi taler slet, slet ikke milimeterdemokrati.
Måske orker man bare ikke at pleje venskabet "den anden vej" ? - fanget i den før omtalte dagligdags trummerum, måske er det bare tankeløshed ? måske betyder det i bund og grund ikke særligt meget (og fair nok) - eller det niveau, venskabet er på, er fint nok?
Jeg ved det ikke - der er mange årsager, som jeg ikke kender til - summasumarum - for mig er venskaber defineret som ovenfor. Jeg vil have dybe, ægte venskaber med fortrolighed, loyalitet, stand by me, hele pivtøjet - også når alt ramler - jeg ønsker venskaber, der OGSÅ fungerer, når der grædes snot iført nusset badekåbe, og sjælen krænges ud - ikke venskaber, der kun fungerer iført østers og champagne og den helt rigtige scenografi. Venskaber går begge veje - og jeg VIL rigtig, rigtig gerne (alle) mine venner - vil de (alle) mig ??
For mig var de tanker en slags wake-up call - både hvad angår mine egne svigt - men også i forhold til mit evige motto "lidt men godt" - måske det i virkeligheden er time for a change ? -
Jeg vil vande og gøde, der hvor mit hjerte fører mig hen - så må vi se, om der vandes og gødes retur.
Livet (mit liv i hvert fald) er for kort til overfladiske relationer, jeg orker det simpelthen ikke.
Dette blogindlæg var ikke let at skrive. Jeg har forsøgt så ærligt som muligt, forhåbentligt UDEN at komme til at lyde indebrændt eller børnefornærmet. Det er ikke hensigten - blot et lille kærligt "hallooooo" ifht. at pleje dine venskaber - som jeg forsøger at pleje mine - OG desværre (men også heldigvis) har indset, at jeg har svigtet hist og pist.
Venskaber er umådeligt givende og at have bare én eneste ven en velsignelse. Somme tider koster venskaber blod, sved og tårer - og nogen gange er det ens eget blod, ens egen sved og ens egne tårer - det "offer" bringer jeg gerne - gør du ?
Tankefulde hilsner
Sussie
Send en kommentar