Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

mandag den 26. marts 2018

Man kan vælge at blive børnefornærmet og bitter .... eller man kan tage en sviptur til Stockholm .....

Når en længe planlagt kærestetur til Amsterdam, pludselig ikke bliver til noget, fordi ens mand har glemt, at han har meget vigtigere ting at tage sig for (!), kan man vælge enten

- at blive børnefornærmet og bitter og sætte sig og bitche i en krog. Det bliver man hverken kønnere eller gladere af

eller man kan
- vælge at tage en sviptur til Stockholm - en by, jeg aldrig har besøgt før og altid har ønsket mig at besøge

Jeg valgte sidste mulighed.

Det tager ikke længere tid at komme til Stockholm end til Aarhus - og det koster ca. det samme.


Udover Stockholm generelt har jeg længe luret på hotellet Ett Hem - har set billeder af det i forskellige reportager og kender et par stykker, der har boet der ..... nu var det min tur. OG JEG ER VILD MED DET! Et lille hotel med kun 12 værelser - indrettet af Ilse Crawford i gennemført eklektisk stil (nogen vil kalde det rodet - ikke mig) - jeg var i himlen ! Ett Hem lever op til sit navn, og man føler sig som gæst i et privat hjem.  At sidde der i bamsestolen med et glas Chablis og bare nyde !


Hotellet ligger ca. 20 min gang fra centrum, og er nemt at overse, da Ett Hem ikke ligefrem gør reklame for sig selv.


Jeg er grøn af misundelse over keramiksamlingen.


Whats not to like ??  - måske udover prisen ? - værelsesprisen starter ved ca. 3400,- per nat


Eklektisk indretning - men der er ikke rystet på hånden her ....


Morgenmadssalon

Det var koldt i Stockholm, og gader og stræder dækket med is - hvilket besværliggjorde traveture rundt i Gamla Stan - så jeg vil rigtig gerne tilbage, når tempraturen kravler over frysepunktet.

Gamla stan .... næsten helt parisisk


Stockholm byder på eksklusiv shopping, alle de store mærker er her, og stormagasinet NK er Stockholms svar på Illum. Jeg vil dog anbefale multibrand butikken Nathalie Schuterman - en slags svensk Holly Golightly - bare større. Super lækker og cool butik - men DYR ! -

Jeg spiste lækker, lækker mad på Matbaren (Mathias Dahlgren) - den mere loose lillebror til Matsalen - begge med Michelin-stjerner.


Matbaren - mad i særklasse - reservation nødvendig - og aflyser du, koster det 800 kr. i gebyr !!!

Et lidt gammeldags sted, der byder på svensk husmandskost  og et glas vin er Operabaren -


Operabaren

Lidt shopping blev det også til - plysdyr til Sylvester OG Holly, lidt keramik fra det store loppemarked på Hötorget, en knitrende hvid skjorte fra svenske HOPE ..... og egen omsorg i særklasse (jeg havde brug for trøst, da jeg opdagende min ekstraskat) - et par cool sneakers fra Valentino.


En plyselg til Sylvester ....


- og en til Holly ......



Fin keramik fra loppemarked ....


Egenomsorg er vigtig, når man skal betale restskat .....:-)

Jeg vil rigtig gerne tilbage til Stockholm .....har kun lige snuset til byen - men er sikker på, den har SÅ meget at byde på, som er lige noget for Guldager.

Hej då .....

Sussie

onsdag den 21. marts 2018

Noget om taknemmelighed .......



Jeg har prøvet at miste

- mit job (konkurs - fik det at vide, da jeg netop var landet i Rom - hav en god ferie - ja tak for kaffe :-()
- mit firma 2 gange (mit hjerteblod)
- mit hjem (som i det brændte ned til grunden, jeg mistede ALLE materielle ting)
- mit ægteskab (heldigvis fandt vi sammen igen)
OG
-mit liv (hjertestop og - heldigvis - succesfuld genoplivning TAK)

Det har været HÅRDT ! Til gengæld har det at miste lært mig at værdsætte - og at være i bevidstheden om hvor meget, jeg har at være dybt taknemmelig for.

For nylig kom en i min kreds i den situation, at en fyringsrunde pludseligt blev varslet. Vedkommende har i lang tid "øffet" over sit job, været sur og tvær over det - men ikke sådan RIGTIG sur og tvær som i "nu gør jeg noget ved det " - bare sådan en konstant småbrokken. Da risikoen for rent faktisk at miste "lortejobbet" blev reel, blev "lortejobbet" i et splitsekund forvandlet til et "ret okay job" .... hhhmmmmmmm ??? Min pointe er: hvorfor skal vi være tæt på at miste eller helt konkret miste, før vi opdager, at vi egentligt er glade for og tilfredse med det, vi har ?? Jeg oplever tit en småbrokken over alt fra job, kæreste, bolig til livet generelt ....og ja, job, kæreste, bolig, venner, børn ... sæt selv ind ... KAN ind i mellem være svære størrelser at deale med - og der kan i perioder være mange bump på Livets landevej. Er det så grelt, at man ikke kan holde det ud, bør man naturligvis gøre noget ved det - ellers synes jeg, man skal sætte sig ned i en stille stund og reflektere over hvor meget, man har at være taknemmelig for. Forestil dig, at du mister det hele i morgen ? Konstant småbrokkeri og en ikke-bevidsthed om hvor dejligt Livet mit alles faktisk er, tror jeg er decideret usundt både for krop og sjæl. Ordsprogenes Bog kap. 17:22 (Bibelen - hvis nogen er i tvivl :-)) siger der så smukt:

"Glad hjerte er sundt for sjælen, nedslået sind suger marv af benene"

Det er okay at være lidt lalleglad, happy go lucky-agtig. At hvile i sig selv og glædes over det, man har, udelukker på ingen måde ønsker og drømme for fremtiden - heldigvis da! Men at være bevidst om og glædes over basale ting, bør alle øve sig i. Det er vældigt hårdt at skulle miste for at nå til erkendelsen om, hvad det var man havde og glemte at værdsætte, mens tid var.

Sæt dig ned, tænd et lys, og brug bare 5 minutter hver dag på at summe over dit liv. Det giver med garanti en AHA oplevelse.

- og husk så at kigge lidt ud over egen næse ..... det kan nogen gange sætte tingene lidt i perspektiv.



Hav en skøn dag

Sussie


søndag den 4. marts 2018

Alle burde have en Olga i deres liv .....

Jeg er vild med Olga.

Olga er pensioneret dameskrædder, bor lige om hjørnet og er FANTASTISK.
Olga lægger ud og ind, syr om, klipper af, skifter for, syr knapper i, redder mig fra diverse katastrofer, hvor jeg selv har haft gang i saksen (som da jeg klippede 15 cm af mig Louis Vuitton tørklæde til en formue, bare fordi Louis Vuitton stod med pink - det blev så skævt, at jeg troede det måtte smides ud, men det fik en chance hos Olga og vupti - nu helt lige og med fine frynser som i den anden ende af tørklædet).

Olga har lige skiftet for i en frakke, jeg købte på et loppemarked i Budapest. Det er lavet så pænt og sirligt OG det oprindelige mærke er naturligvis syet på igen.




Olga er 80 + og hun er bare skøn. Et virkeligt livstykke. Passer hus, have, skovler sne, kører bil, farer rundt i verden og besøger familie og venner, og så syr hun for alle os, der ikke ved, hvilken vej saksen skal vendes.

Forleden blev jeg dog lidt mere forelsket i Olga. Jeg skulle hente Burberry frakken. Olga åbner iført smukkeste strik OG læderbukser. For Søren da - jeg blev så glad ! 80+ og iført læderbukser - hun så absolut fabulous ud. Det er så meget vand på min mølle, og jeg blev så glad!

Når jeg er 80+ vil jeg stadig gå i læderleggings og fare rundt i Verden - Olga er det bedste bevis på, at alder ikke er nogen begrænsning for noget som helst.

Hurra for livet !

Kærligst Sussie