Mon ikke vi alle sammen - ind i mellem - får en ubændig trang til at trække stikket - forlade hverdagens trummerum, hamsterhjulet, stress og jag, jagten på "endelig week-end" som alligevel ender i nær-besvimelse på sofaen til dårligt tv og junk-food - fordi vi bare er TRÆTTE ?! Hvem har ikke drømt om at realisere DRØMMEN - drømmen om at gøre lige præcis, dét man har LYST til - det være sig drømmen om jordomrejsen, at åbne en kaffebar, leve at sit forfatterskab ... sæt selv ind .... skåret ind til benet handler drømmen om FRIHED til selv at bestemme over sit liv - og mærke glæden boble i sig hver dag, fordi man er lige der, hvor man gerne vil være og laver det, man brænder allermest for. - De fleste af også gør bare ikke noget ved den drøm, fordi ....................????? sæt selv ind her også .....
Jeg har mødt en, der har udlevet sin drøm, som tog springet, trak stikket og nu lever sin drøm ud. Mit morgenmadsmøde med Emilie var så inspirerende og livskræftende; men også en reminder om, at der faktisk ikke findes nogen undskyldning for ikke at udleve sine drømme - det handler bare om at ville det nok, tænke sig om, planlægning OG ikke at forglemme at vælge FRA.
Da jeg første gang mødte Emilie, var hun godt i gang med en karriere som kosmetisk sygeplejerske på en af Danmarks mest anerkendte klinikker for kosmetisk skønhedspleje med fokus på blandt andet Restylane og Botox injektioner. Emilie har så at sige haft ansvaret for mig ansigt i en hel del år - og egentligt havde vi aftalt, at hun skulle aflægge hjemmebesøg hos mig på plejehjemmet om forhåbentligt mange år.
Sygeplejerske Emilie.
Sådan gik det ikke ! - for Emilie skiftede spor - trak stikket og fulgte sit hjerte og sin mavefornemmelse.
I dag lever Emilie af at danse - og når hun fortæller sin historie, kan ingen være i tvivl om, at hun er lige der, hvor hun skal være - hun elsker sit liv! - det har kostet både på tvivls- og bekymringskotoen, men også helt konkret i kroner og øre - en lønnedgang på 90 % - men til gengæld en livsglæde, der steg tilsvarende.
"Danse-Emilie" :-)
Vi talte meget om at turde, og hvorfor mange af os ikke tør. Hvad holder os tilbage ? - og befrielsen og euforien, når man har taget springet. Aha oplevelsen ved, at meget "vigtige ting" - også materelle - pludselig ikke er så vigtige mere, når man lever i sync med sig selv og det, der betyder allermest.
Kan (næsten) alle så realisere deres drømme ?
Svaret er ja - måske ikke lige nu - men om X-antal tid - HVIS man vel og mærke sætter snuden i sporet og går benhårdt efter det. En villighed til at vælge magelighed og materielle goder FRA -for en periode i hvertfald - vil være nødvendigt for langt de fleste, der ikke har syet en pose penge ind i madrassen eller har en eller anden form for sponsor.
Da Emilie ikke længere kunne overhøre den stemme, der fortalte hende, at dansen var hendes levevej fremadrettet, gik hun benhård igang med at minimere sine udgifter, down-size sit forbrug, øve sig i en knapt så luksusagtig tilværelse - og det var intet savn ! Hvorfor ?- fordi hun var 100 % fokuseret på sit mål - nemlig friheden og glæden ved selv at bestemme. Som selvstændig (og på vejen derhen) kan det i perioder være nødvendigt at leve på en sten - men det opvejes langt af den dybe tilfredsstillelse det er,at have nået sit mål - at få lov at leve i sin drøm.
"Du kan ikke både blæse og have mel i munden" - - og nej, du kan ikke både have stort hus, dobbelt carport, Audi, skiferie og frit valg på alle hylder i Illum - hvis du samtidig vil sætte dig selv fri - det er ihvertfald de færreste, der vil have den mulighed. Så make your choice ! og vil du det nok - så Just do it!
PS:
Hvad er det værste der kan ske? - at det ikke gik ? - men så fik du prøvet og lært en masse
At du kommer til at skylde banken nogle penge ? - det gør du garanteret også nu !
Livet er kort - brug det med omhu !
Tak Emilie for nogle super inspirerende timer - jeg nørkler selv videre med mit kommende iværksætter projekt og fik da lige boostet min entusiasme big time.
Kærligst Sussie
Du kan læse mere om Emilie og hendes dans her
Send en kommentar