Min dejlige datter er lige blevet gift - og i den anledning holdt hendes far en skøn, rørende tale for hende. Talen handlede blandt andet om Sophies livsfilosofi - som hun "opfandt" og har praktiseret siden hun var ganske lille. Filosofien består af to dele:
1: en "surkrog
2: sig "pyttedet"
Sophie har altid haft og har stadig TEMPERAMENT ! - og hun blev tit vældig sur og hidsig. Det må man gerne - men det er ikke altid ens omgivelser nødvendigvis behøver blive involveret i ens surhed. Derfor opfandt Sophie "surkrogen". Hun satte sig simpelthen hen i et hjørne af stuen og blev siddende dér, indtil hun ikke var sur mere . For surhed går som regel over af sig selv. Sophie fik lov at være i fred - og det gjorde hendes omgivelser også. En - på moderne dansk - win-win situation.
Hverdagens små "katastrofer" - som måske i øjeblikket ER en lille katastrofe - forsvandt som regel som dug for solen, når Sophie kiggede på en med store blå øjne og sagde "Pytte det mor" - og ja ofte er "pyt med det" det helt rigtige at sige. Hverdagens banaliteter og små bump på vejen fortjener ikke mere end et "pytte det".
Livet er en gave - men jeg synes ved Gud, at mange mennesker glemmer at værdsætte det - lige indtil den dag, de virkelige problemer vælter ind over dem. Vi har alle lov til at være negative, have dårlige dage, øffe over jobbet, kæresten, (mangel på samme), banken, vejret, sæt selv ind ...... men så længe det er i småtingsafdelingen, så gør dig selv den tjeneste at:
Få dig en surkrog
Sig pyttedet
Hav en skøn mandag
Sussie
Send en kommentar