Af en eller anden grund har jeg i mange år ønsket mig at besøge Kiev. Jeg har ingen idé om hvorfor, men for mig har Kiev i min bevidsthed stået som et eller andet diffust eksotisk - noget med gyldne kupler, jøder, ortodokse kristne, vodka og rødbedesuppe og en metro med krystallysekroner. Det var det - også ! - men i den grad meget andet og mere end det.
Ikke uden grund Kiev kaldes byen med de gyldne kupler |
Dog mindes man hele tiden om, at Ukraine ER et land i krig, de mange mindesmærker rundt omkring i byen taler sit eget tavse sprog.
Kiev er en storladen by med brede boulevarder og store pladser. Her er ingen små hyggelige gader - alt er ja - storladent - med et tydeligt aftryk af fordums storhed. Smukke bygninger, dog i malerisk forfald men til gengæld velholdte kirker og klostre toppet med de karakteristiske gyldne kupler. Den ortodokse kirke er massivt til stede - hvilket jeg erfarede, da jeg overværede en messe. En gudstjenste noget anderledes end en blodfattig protestantisk ditto.
Den katolske kirker forstår at iscenesætte .....
smukt forfald |
Kiev er en by med kontraster. Her er kunst og kultur, her er smuk arkitektur og knap så smukke fingeraftryk fra tiden under Sovjet. Kiev er en by, hvor historienes vingesus virkelig føles. Ca. 20 minutters kørsel uden for byen står den GIGANTISKE skulptur af Moder Sovjet med dertil hørende museum. Et museum, der huser historien om krigen på Østfronten - ikke for sarte sjæle, men til gengæld guf for enhver midaldrende mand, der interesserer sig for 2. Verdenskrig.
I Kiev er det et must at opleve Kiev balletten - et af verdens mest berømte balletkorps. Og heldige mig - opening night på Julius Caesar. En smuk, bevægende oplevelse.
Billetter til operaen/balletten fås fra hold fast .......... kr. 4,85 for de billigste til hele 75,- kr for de dyreste ! I det hele taget er mange ting utroligt billige i Kiev - restaurantbesøg f.eks. Der findes mange virkelig lækre spisesteder både med autentisk lokal mad og et mere internationalt spisekort. Dog findes der også som alle andre steder et hav af "folkloristiske turistfælder".
Et skønt lille pizzeria med en livsbekræftende historie er "Veterano pizza" - du kan læse mere om det her
Nu vi er ved det billige - koster turen på ca. 30 minutter i bil fra lufthavnen og til centrum ca. 20 danske kroner med Uber. (skal lige siges, at standarden for Ubers køretøjer er noget varierende for at sige det mildt !).
Kiev er caviar og Chanel, ballet og bobler, rødbedesuppe, Chicken Kiev og gyldne kupler, skøn arkitektur, kunst og kultur, streetart, broderede bondebluser og Babuska-dukker på hvert gadehjørne. Kiev er Øst, men med Vesten massivt repræsenteret blandt andet i form af de store modehuse. Kiev har et touch af tiden under Sovjet - check blandt andet det gigantiske Hotel Ukraine ud. Her er interiøret som taget ud af en koldkrigsspionfilm. Bombastisk brunt i brunt.
Der er masser af skøn street art i Kiev |
Alt er ikke Østeuropæisk ...... |
Det gigantiske hotel Ukraine |
Sovjet -style - lobbyen på Hotel Ukraine |
Der er mange ting at se i Kiev - og det er umuligt at nå det hele på bare 2,5 dag. Dog er det et must at besøge det skønne madmarked. Bessarabskaya. Her fås de vildeste ting - inklusive caviar - både fra støren, gedden, laksen, ørreden you name it - og ægte caviar - altså den fra støren fås væsentligt billigere end herhjemme - det gælder i.ø også vodka, en 1 liter af den lokal koster ca. 25 danske kroner. Whats not to like ?
Hvis du IKKE lider af klaustrofobi eller er bange for at få sat ild i håret - er et besøg i Huleklosteret nok at anbefale -dog falder denne seværdighed ind under mit hashtag #deterikkenogetformig - men du kan læse mere om mumificerede helgenerne og klosteret lige her
Til gengæld vil jeg meget gerne besøge Tjernobyl, næste gang jeg aflægger Kiev et besøg. Der arrangeres både private guidede ture derud eller man kan hoppe på en kollektiv bustur. Jeg er sikker på, at det vil være en fascinerede, hårrejsende, helt vild mærkelig oplevelse af besøge dette spøgelsesområde, hvor naturen har taget over.
PS: Naturligvis fandt jeg også et loppemarked - 30 minutters kørsel uden for Kiev - et mega stort område med 90 % skrammel og 10 % gode ting og sager.
PPS: Ukrainernes engelskkundskaber er nogenlunde lige så mangelfulde som tandsættet på enhver ukrainer over ca. 40 år. Men de er søde og imødekommende, og med tegn og fakter går det egentligt meget godt.
Jeg skal en tur til Kiev - skal du med ?
Kærligst Sussie
Send en kommentar