"Hvorfor fik du egentligt ikke 14 ?????? .... noget om utilstrækkelighed og mindreværd

Jeg er opvokset med 13-skalaen - og ofte - for jeg gjorde mig umage - lykkedes det mig at få et 13-tal ! Det udløste på ingen måde klapsalver eller en tsunami af rosende ord fra mine forældres side - nok mere en "det havde vi da også forventet" - efterfulgt af en mærkelig tavshed, en tavshed som alligvel rungede i mine ører som en råben "hvorfor fik du egentligt ikke ........ 14 !????" Så siden min barndom har jeg stræbt efter at være bedre end bedst - hele tiden og DET KAN MAN IKKE! - og det ved jeg godt.

Ind i mellem, ofte som lyn fra en klar himmel, rammes jeg af en voldsom mindreværdsfølelse/utilstrækkelighed, og jeg får en ubændig trang til at undskylde overfor hele verden.
Undskyld jeg er for tyk, har knyster og korte ben ....og undskyld jeg ikke gider lave om på det (det med de korte ben bliver også svært)
Undskyld jeg bor i et halvskidt postnummer ...... (says who???)
Undskyld jeg ikke kører i en vintage Jaguar men bare triller rundt i en fornuftig Toyota (dog med soltag skal liiiiiige bemærkes)
Undskyld jeg har skimmelsvamp i hjørnerne på mit badeværelse
Undskyld jeg fuckede up og ikke blev akademiker, men bare funktionær i det offentlige
Undskyld jeg blev nødt til at lukke mit firma - og ikke nåede at blive millionær, selvom jeg blev næsten-millionær - men lige ved og næsten er jo ikke godt nok
Undskyld jeg ikke har 12 ens kagegafler
Undskyld ...... sæt selv ind her ___________________________________

Nogle gange rammes jeg hårdere end andre - de svære tilfælde af mindreværd og utilstrækkelighedsfølelse udløser fosterstilling og krampegråd. Jeg svinger mellem at tage 3 minkpelse på på SAMME tid, 4 Chaneltasker og hele bakken med diamanter og Rolex ure og gå ud i verden med et skilt på maven, hvor der står "Se jeg kan godt, jeg er en succes" - men det vil måske også virke en anelse mærkeligt .... så det ender med, at jeg ligger i fosterstilling iført forvaskede joggingbukser af ubestemmelig farve og en hullet t-shirt af mærket "Institutionsvask" og græder mit hjerte og mine øjne ud i skam over at være SÅ uperfekt.

Fosterstilling og gråd er en fortrinlig kombination - for pludselig efter timer ELLER dage, føler jeg mig som et stykke musik af Carl Nielsen "Tågen letter" - og det gør den !  Så sidder jeg dér i mit køkken iført hævede frøøjne og fedtet hår og når til en erkendelse tenderende et klarsyn: Nogle gange her i Livet er det ok bare at bestå, og nogen gange er det mere end ok at dumpe med et brag.

No body is perfect - den skal lige fise ind hos mig ! - for jeg har det med at glemme det.

Det er november, det er mørkt, gråt og diset - så HUSK

Pak dig ind i din blødeste cashmeresweater
Drik et ekstra glas bobler
Tænd et lys
...... og/eller køb denne her skønne t-shirt fra Zara - man kan da kun blive i godt humør .....

Psssst: I Chanel posen er de såmænd bare en mascara - men for hulen da hvor Chanel (Illum) forstår at give deres kunder en købsoplevelse.

Kærligst Sussie