Kæmp for alt hvad du har kært ......

Livet er fyldt med små og store bump på vejen - og ind i mellem rammer man en mur. Føler det er umuligt at komme videre frem - samtidig med at bakgearet er gået itu. Kriser kender vi alle - små kriser, store kriser, livskriser, kriser i relation til familie, venner, vores børn .... Som regel løser tingene sig sådan nærmest af sig selv -  hen ad vejen - uden de store sværdslag. Men nogen gange ramler det hele bare - uvarslet - og det berømte tæppe trækkes væk under fødderne på en - og man efterlades i et ragnarok af følelser. Afmagt, vrede, sorg, ulykkelig, forvirret - som at være i en centrifuge uden mulighed for at finde stopknappen. 

Hvad Fanden gør man så ??? 

Jeg har selv været der et par gange i mit liv. Dér hvor tingene pludeligt ændrer sig, hvor man bliver fravalgt af den ene eller anden grund. Eller man selv er nødsaget til at fravælge (måske blot for en periode) for at passe på sig selv. Hvor kærligheden, som man tog for givet, er faded og kun findes i en sølle skygge af sig selv. Det er uendeligt smertefuldt og voldsomt opslidende. 
Det kræver mod og styrke at gå gennem alle faserne i hele følelsesregisteret - men jeg tror, at hvis man tillader sig at være i det og accepterer, at sådan føler jeg lige her og nu - måske jeg følte noget andet i går eller for 1 time siden, men lige NU føler jeg sådan her, så finder hjertet og hjernen selv den rette vej. Den rette vej kan være at sige STOP, slå en streg i sandet og komme videre - ud af en anden vej, hen i mod et andet liv, en anden måde at skrue sin tilværelse sammen på. Den rette vej kan også være at indse, at det man havde, og som man måske glemte at værdsætte og ikke plejede, som man burde, er værd at kæmpe for. 

"Kæmp for alt hvad du har kært, - dø om så det gælder" .... 

- og ja, man dør lidt - noget inden i  en  dør lidt, visner hen og bliver måske ikke helt som før, men det er prisen for at kæmpe for "alt hvad du har kært". Jeg har et par gange kæmpet for alt, hvad jeg har kært - fordi jeg inderst inde var overbevidst om, at jeg IKKE var parat til at give slip. At der var flere plusser end minusser - at kærligheden stadig var der - måske bare som en lille bitte flakkende flamme - men den vár der. I enhver kamp risikerer du at blive såret, at få nogle ordentlige hug - men vinder du kampen, er det det hele værd. Du kommer ud som et stærkere menneske, klogere på dig selv og andre og med en dyb taknemmelighed over ikke at have givet op, at have fulgt din inderste stemme og intuition. Det vigtigste er dog, at man komme ud med sin selvrespekt i behold, fordi man valgte den vej, som føltes rigtig. 

Jeg er ikke den store fan af Paulus - men lige de her ord er så smukke: 

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Er du i krise, ramt panden mod en mur, ved hverken op eller ned ... tillad dig selv at være i det - også når det er allermest smertefuldt - støt dig til dine nærmeste - men lyt til din intuition, den der stemme, vi alle har inden i, og som ved bedst, hvilken vej du skal gå. 

Kærligst Sussie 

PS teksten ser lidt mærkelig ud, jeg har ingen ide om hvorfor eller hvordan jeg ændrer det, men indholdet er også det vigtigste ... :-)

New Years Blues .................

Nytåret har for mig aldrig været lig med fest, fyrværkeri, sjove hatte og dansen på bordene - tværtimod ! Nytår har altid og er stadig for mig forbundet med vemod tenderende melankoli og reflektion. Omend jeg hylder begrebet "don't look back" - må jeg indrømme, at lige netop i Nytåret bliver jeg en smule bagudskuende. Øvelsen består så i at fokusere på alle de skønne ting, det forgangne år har bragt med sig og sige pytte det til de knapt så skønne. Jeg dvæler sjældent ved de bump på vejen, som Livet ind i mellem byder på - og gør jeg, er det fordi, der er en eller anden form for læring i det.

Personligt blev 2018 et ret godt år.  Jeg føler mig i den grad velsignet - og er SÅ taknemmelig for, at mit liv rummer den skønneste familie og de dejligste venner. 2018 blev året, hvor jeg blev endnu mere skarp på, hvem og hvad jeg omgiver mig med og lukker ind i mit liv. Jeg fandt en ny rytme og en markant anderledes måde at leve på i forhold til før. Før så vigtige issues falmede pludseligt og blev erstattet af en dyb taknemmelighed over og glæde ved de små, nære ting i hverdagen. Det lyder frygteligt klicheagtigt - men det fungerer for mig. Min gamle kæphest om nydelse, at gøre sig umage og se det smukke i detaljen bliver skamredet i Nytåret. Nytåret minder mig om, hvor hurtigt tiden går - og hvor vigtigt det er at være opmærksom - slå øjne, ører og alle sanser ud HVER dag, for tiden flyver, og hvis vi ikke passer på, smuldrer Livet mellem hænderne på os. "Life is a bitch and in the end she kills you" - tjaaa det kan man sige, for desværre er det jo et faktum, at vi ikke BÅDE kan opleve, få børn og børnebørn, fylde den mentale rygsæk op med vidunderlige minder UDEN at tiden går ..... tik tak tik tak

Apropos tid - blev jeg endnu bedre i 2018 til at sætte tiden lidt i stå. Det gøres bedst ved at lave absolut ingenting ! - udover at nyde. Jeg er så heldigt at have et par veninder, der har tid,lyst og mulighed for ind i mellem at tilbringe nogle dage i det lille gule hus sammen med mig. Så sætter vi tiden i stå:

Sover så længe, vi vil - og gerne en lille lur midt på dagen

Drikker og spiser præcis det, vi har lyst til - og vi følger slavisk Master Fatman aforismer - blandt andet:
Nydelse før fornuft
Champagne er altid en god ide
Vin er også mad
Lykken kommer sjældent forkældt som cremefraiche 9%
Livet er en fransk flødeskumskage - sørg for at tage en stor bid hver dag ....
Læs selv videre i den vidunderlige kogebog: "Croque Monsieur - bordets franske glæder og andre kostmæssige unødvendigheder".
Vi opholder os i naturen - gåture med flapøret i skoven hører med.
Vi går rundt i nattøj UDEN bh hele dagen og sipper G&T FØR kl. 12
Vi taler om Livet og Døden og alt der i mellem
Vi ser film - også de dårlige på Netflix
Vi griner og græder
Vi sætter tiden i stå et øjeblik .... det er lise for sjæl og legeme.

I 2018 rejste jeg ud i Verden, præcis som jeg plejer ...... for mig er det at rejse med eller uden ledsager(ere) livsbekræftende, inspirerende og et mentalt åndehul. At være ude i den store verden og suge indtryk og inspiration til mig og så vende hjem til mit lille skramlede hjem i det gule hus (med en lille souvenir i lommen) - er intet mere end fantastisk! - I 2019 ser jeg frem til nye eventyr - og allermest til igen at besøge mit elskede Paris - 3 gange står der Paris på rejseprogrammet for det nye år. Aaaaaj men hvor heldig er jeg.

I 2019 vil jeg forsætte den kurs, jeg lagde i 2018: mindre arbejde, mere nydelse såvel i andres selskab som mit eget. Stille endnu mere skarpt på at gøre mig umage - med hvad og hvem, jeg bruger tiden på. Booste mine venskaber - huske at pleje og passe og vande dem! Kysse min familie (og Holly) endnu mere.

Jeg vil ønske jer alle et vidunderligt Nytår !

Sussie