Først til hårfarven: jeg har været hennafarvet - rød som i "ild i håret rød" siden jeg var teen-ager. Jeg ejer faktisk ikke et eneste rødt hår naturligt, men "hende den rødhårede" har været mit varemærke i mange år. Rødt hår har matchet min hud og i klicheernes verden også mit temperament. Rødhåret er lig med ilter, larmende, farverig, flamboyant - her-kommer-jeg-agtig - og et langt stykke hen ad vejen er der nok en del sandhed i det. Jeg var rødhåret udvendig som indvendig - lige indtil det ikke føltes rigtigt længere. Nærmest fra den ene dag til den anden kunne jeg mærke utilpasheden ved det røde hår. Jeg lurede på det i lang tid - var det bare en fiks idé ? Og alene det at komme fra hennarød til en eller anden oprindelig farve, som jeg havde glemt hvad var - virkede som et uoverskueligt projekt. Men som de grå hår også begyndte at melde deres ankomst midt i al det røde, kunne jeg ikke længere overhøre min indre stemme, der fortalte mig, at "its time for a change". Det føltes ikke længere rigtigt. Jeg var ikke tro mod mig selv mere. Så rød blev til ...... kind of cafe latte - 4 timer i frisørstolen og 3 x afblegning og en klipning senere .... jeg er på vej mod noget, der føles helt rigtigt.
Underligt at kunne gå fra indre uro/utilpashed til indre ro/veltilpashed og en følelse af at matche indvendigt som udvendigt blot ved at skifte hårfarve ?!
Min pointe er, at det er SÅ vigtigt at lytte til sig selv - når noget ikke føles rigtigt længere - walk away !
Når din indre stemme/mavefornemmelse/kald det hvad du vil, fortæller dig, at noget ikke er rigtigt for DIG mere - og her taler jeg både om helt banale ting fra hårfarve til Livets store udfordringer så som parforhold, venskaber, job etc., så handl på det - walk away. Det giver uro at være i noget, der føles forkert. Muligt alle andre synes, det er det helt rigtige - her taler jeg igen om alt fra hårfarve til parforhold og det ind i mellem - men hvis DU ikke trives med og i det - flyt dig. Måske projektet kan føles uoverskueligt, og der skal tages tilløb - gør det alligevel.
Mit hårfarveskift fik mig til at se endnu klarere på det at være tro mod mig selv. At stå ved hvem jeg er. Og være endnu mere bevidst om IKKE at være i noget, der føles forkert. Det er tid for reflektion - er jeg der, hvor jeg gerne vil være ? I mit parforhold, mit job, i mine relationer ?
Kærligst Sussie
PS: Den hvide sofa fik også dødsstødet - jeg er færdig med hvide sofaer - en grå, praktisk model er på vej :-) :-)
Send en kommentar