Jeg har fået nyt betræk til min sofa - det er mørkt ! Jeg har stort set altid haft en HVID sofa - upraktisk og besværligt; men en HVID sofa skulle jeg fandme have - koste hvad det koste ville. Pludseligt fik jeg nok - og vupti kom der et mørkt betræk. Det forunderlige er, at jeg synes, det mørke betræk er så meget federe - så meget mere "mig" - og i.ø. klæder rummet så meget bedre. Det fik mig til at reflektere lidt over, hvorfor den hvide sofa havde været så vigtig for mig - ???? Svaret står på side 1 i den store psykologibog - fordi jeg gerne ville føle mig "rigtig". I årevis var kodeordet HVIDT med hvidt på hvad angik boligindretning, både når jeg kiggede mig rundt i min private sfære men også i de bolig/interiørmagasiner, jeg elsker at læse. Jeg baksede med det den der lyse/hvide verden, for inderst inde er jeg mest til det skumle/dunkle/melankolske univers - og elsker alt, hvad der bare minder en lille bitte smule om Tage Andersen og hans vidunderlige dystre æstetik. Jeg var utro mod mig selv - fordi jeg så gerne ville være passe ind i skabelonen. Hvor dumt er det lige ??? - et er, at det er dumt, når det gælder noget så banalt som boligindretning - men det er tusind gange dummere (og med langt mere vidtrækkende konsekvenser) ikke at være tro mod sig selv, når det gælder andre og mere vigtige valg her i livet.
Jeg er på en rejse hen imod at være tro mod mig selv. At stå ved hvem jeg er. Definere mig selv ud fra mine egne værdier OG turde stå ved disse værdier. At være i stand til at sige TIL og FRA. At mærke egne grænser og beskytte mig selv, hvis de overskrides. Det er muligt omverdenen ikke forstår mig og de valg, jeg træffer; men jeg tror og håber på, at de mennesker, jeg virkelig betyder noget for, anerkender og accepterer, og måske oven i købet gør sig den ulejlighed at spørge ind, hvis det hele virker en smule mærkeligt /uforståeligt/anderledes i forhold til den "velkendte Sussie". Måske mange har et billede af mig "som en hvid sofa" - og i virkeligheden er jeg så "mørkegrå sofa" - eller med andre ord: jeg er ikke den festabe, du troede jeg var, jeg er ikke en tough cookie, men i virkeligheden nok mere en blød Haribo vingummibamse, jeg er ikke et evigt overskudsmenneske med styr på alting, jeg har også svære perioder, hvor min "favoritstilling" er fosterstilling, min IG konto er IKKE 100% identisk med mit liv.........
Jeg har i mange år haft et image som festlig, overskudsagtig, styr på det, gang i den, slagfærdig, rap i replikken, et large menneske (som i: "mine grænser, dem overskrider du da bare - jeg kan tage det") - alt det er jeg OGSÅ - dog er det slut med parentesen ! - men jeg vil give mig selv lov til at være alt det modsatte - øve mig i at være autentisk, at følge mit eget flow - også hvis det indebærer, at jeg i perioder "lukker ned" for overskuddet. Så hvis du undrer dig - også hvor jeg blev af ? - og hvis jeg betyder noget for dig - så spørg mig.
Man si'r at over skyerne er himlen altid blå
det kan være svært at forstå når man ikke kan se den
og man si'r at efter stormens pisken kommer solen frem
men det hjælper sjældent dem der er blevet våde
det kan være svært at forstå når man ikke kan se den
og man si'r at efter stormens pisken kommer solen frem
men det hjælper sjældent dem der er blevet våde
For når vennerne forsvinder
og når livet er betrangt
ser man alt med ganske andre øjne
man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
og skelne mellem sandheder og løgne
og når livet er betrangt
ser man alt med ganske andre øjne
man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
og skelne mellem sandheder og løgne
man siger jo at det der sker er altid godt for noget
og troen har vi fået for at bruge den
man siger så meget men ved så lidt når angsten den tager fat
og sjælen mærker illusioner briste
og troen har vi fået for at bruge den
man siger så meget men ved så lidt når angsten den tager fat
og sjælen mærker illusioner briste
for når vennerne forsvinder
og når livet er betrangt
ser man alt med ganske andre øjne
man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
og skelne mellem sandheder og løgne
og når livet er betrangt
ser man alt med ganske andre øjne
man øver sig og bliver langsomt bedre til at se
og skelne mellem sandheder og løgne
Send en kommentar