mandag den 23. september 2019
Mandags blues - og så alligevel ikke ......
Det er mandag, og jeg har fri. Stille morgen, kaffe og alenetid, hvor jeg nulrer rundt i "bar røv og viklers", inden rengøringen kalder. Jeg har lige opdaget, mine lår ligner trætte persienner, og huden på mine hænder er blevet for stor. Arrrrgh ...... på den anden side hvad gør det ? - Det er efterår - min yndlingsårstid, jeg har fri, der regner ikke ! og når rengøringen er overstået, skal jeg i skoven - bare gå og være til -midt i naturen i eget bedste selskab :-) I aften kommer yngste barn og kæresten til middag - lille Møffe a.k.a. Alfred trives og ligeså Sylvester - ro på alle fronter. I næste uge tager jeg på en-dags tur til Paris med min skønne veninde - ned og hente min nye Goyard shopper, en lille frokost på Hotel Costes og nok også en drink eller to - det bliver en dejlig tirsdag. Har lige fået at vide, at jeg kan få lov at gå ned på 30 timer ugentligt på jobbet - aldrig arbejdet så lidt og aldrig været så "fattig"- ja, den sætning forekommer måske lidt mærkelig i betragtning af den forrige sætning MEN alting her i livet handler om prioriteter ......så jeg finder mine 10 år gamle vinterstøvler frem og min 8 år gamle pels frem - de kører lige en tur til.
Så slår jeg endnu et slag for Champagnekassen igen .... en lille pause midt i rengøring, hundesavl, edderkoppespind og ditto - lort - vasketøj og mudrede gummistøvler - hvor skønt at sætte sig og drikke et lille glas kvalitetsbobler .... en flaske holder nemt (bop bop) en uges tid - den geniale prop, der holder på boblerne - I love it. Og ved I hvad - et lille glas bobler om dagen holder det meste fra døren ......
Vil ønske jer alle en vidunderlig mandag ..... husk den kommer aldrig igen !
Kærligst Sussie
Send en kommentar