...og den blev ikke helt som planlagt - men den blev nu vidunderlig alligevel på sin helt egen måde.
Min sommer var:
hygge med skønne venner og familie, road-trip med den langskæggede til "Nørrepladderballe og omegn", men som viste sig at gemme på fantastiske oplevelser både hvad angår natur, kunst, kultur og gastronomi. Lolland har langt mere at byde på end fordomme om roemarker og knallerter med mælkekassen bag på. https://www.visitlolland-falster.dk/
Magiske sommeraftener med gode snakke, grin og måske også en lille tåre ind i mellem, god mad i godt selskab, praktisk arbejde i det lille gule (og hvor er det bare fedt, når den slags er overstået), cool kunstoplevelser, rigtig mange drinks med veninderne og en lille retreat på Gisselfeldt (en tilbagevendende klassiker - der er SÅ skønt), Sylvester-week-end, tid til refleksion, en dejlig grisefest på den sidste rigtige sommeraften, taknemmelighed over at være omgivet af så mange fantastiske mennesker, at få lov at være mor og mormor & svigermor og ind i mellem bare mig selv - freden og roen på de stille dage, hvor tiden går helt af sig selv - og det eneste jeg skal er at være til her og nu. Jeg plejer at fare rundt i verden - og indrømmet - jeg savner det ! men en sommer i stille flow hjemme i Danmark er nu ikke at foragte.
Til alle jer, der gjorde min sommer helt vidunderlig - tak for jer - tak for jeres gæstfrihed og jeres venskab.
Faxe Kalkbrud - helt fantatiske farver #uden filter - spis frokost på Vandrehjemmet, der ligger lige ved siden af - det dur !
Hyggelige Bed&Breakfast - vi fandt nogle stykker - så dejlige omgivelser - og at vågne til hjemmebagte boller, kaffe, øko-æg og home made marmelade - whats not to like
Send en kommentar